Højtidelighed og hjertevarme

Højtidelighed og hjertevarme

12. april 2018


Kirkeprojekter er noget helt særligt for vores administrerende direktør Philip Meinertz. Gennem årene har vi været involveret i et utal af forskellige kirkeprojekter, hvor varmeløsningen er blevet specialdesignet til den enkelte kirke


Arkitekturen i det enkelte kirkerum er altafgørende for hvilken varmeløsning, der skal vælges til det enkelte projekt. Er det en fredet bygning som Kerteminde Kirke, kan den bedste løsning være at sætte radiatorerne oppe under bænkene - godt gemt ad vejen. Men der er også andre muligheder.


- Vi skræddersyr varmeløsningen til det enkelte projekt. Vi kan for eksempel montere vores Pro-Line rist langs vinduerne, hvis du har med en moderne kirke at gøre som Jyllinge Kirke tegnet af KHR arkitekter. På den måde er varmeløsningen en diskret del af arkitekturen, som samtidig fjerner kuldenedfaldet fra de store vinduespartier, siger adm. direktør Philip Meinertz.


Der kan også være nogle helt særlige udfordringer i den enkelte bygning, som vi kan være med til at løse. Således havde Assens Kirke ved Mariager Fjord et problem med sodede vægge. Her designede Meinertz buede radiatorer med en special toprist, der ledte den varme luftstrøm ind mod rummet og væk fra væggene:


- Det var et spændende projekt at arbejde på, hvor vi skulle løse en meget konkret udfordring. Vi oplever ofte, at vi er de eneste, der kan løse de meget teknisk komplicerede opgaver. Det er nok også derfor, at vi er blevet leverandør til projekter i gele Skandinavien. Projekterne omfatter blandt andet Frederiksberg Kirke, Silkeborg Kirke, Fraugde Kirke, Genner Kirke, Gug Kirke og Holmens Kirke. Det er altid noget helt specielt at være med i et kirkeprojekt. Det er på en gang et højtideligt og et hjertevarmt rum, hvor mennesker mødes og har noget på hjerte, slutter Philip Meinertz.