13. november 2017
Med sit 7-kantede dag og modernistiske fremtoning rejser Dokk1 sig fra havnen i Aarhus og indbyder til en kulturel oplevelse i det industrielle byrum. Gennem bygningens 360 graders glasfacade sikrer moderne varmeløsninger en uhindret udsigt til både hav og by.
Den modernistiske stil på Dokk1 slås tydeligt fast med det karakteristiske 7-kantede tag, der berettiger bygningens tilstedeværelse på den rå havnefront. Med placeringen ved vandet formår Dokk1 at skabe stærke referencer til det hav, der ligger for bygningens fødder. Samtidig fungerer folkebiblioteket som et naturligt bindeled mellem byen og havet, der begge spejler sig i de store vinduespartier.
Diskret varmeløsning med industrielle undertoner
Der er da også tænkt grundigt over udformning og materialer, som både inde og ude forstærker Dokkens funktion som kulturhus og bibliotek. Intet er overladt til tilfældighederne på Aarhus Kommunes hidtil største anlægsprojekt. Glasfacaden der omfavner bygningen åbner op mod både by og hav, hvilket giver gode udsigter og rigeligt med dagslys til bibliotekets besøgende. Her har Meinertz med diskret overbevisning skærpet udsynet til havet samtidig med at levere en varmeløsning i topklasse.
Frem for at hindre udsigten og indkigget, bidrager varmeløsningen fra Meinertz til et forstærket design samtidig med at kompensere for kuldenedfald ved den store glasfacade, der næsten smelter sammen med havet. Den diskrete varmeløsning med industrielle undertoner er opnået ved brug af specialdesignede Meinertz Proline riste, der monteres i gulvet. Designet går igen på den anden side af glasfacaden, hvor Meinertz Proline outdoor Grilles bidrager til en æstetisk forbindelse mellem inde- og udearealerne. De udendørs riste samler regnvandet op og matcher varmeristene indendørs for et strømlinet design.
Skræddersyet løsning smelter sammen med Dokken
Løsningen fra Meinertz gør det muligt at få arkitektur og opvarmning til at gå op i en højere enhed. For et projekt som Dokk1, hvor rum og funktioner er i højsædet, har det nemlig handlet om at få komponenter som varmeløsninger til at passe sammen med bygningen og ikke omvendt.
Selvom Dokk1 er Skandinaviens største folkebibliotek, rummer bygningen langt mere end bøger. Bag glasfacaderne gemmer der sig blandt andet også borgerservice, læsesale, mødelokaler, teatersal, café og legeland. Dokken åbnede for offentligheden i 2015, og projektet er tegnet af schmidt/hammer/lassen architects.